Spurvevænget, Ejby

1

Midt i noget af den smukkeste natur på Sjælland har Familiebolig opført 22 lækre familieboliger.
Bl.a. er der adgang til hele 3 golfbaner indenfor 5 minutters kørsel.

 

Boligerne kategoriseres som rækkehuse, omend de kun er bygget sammen i carportene, og boligerne således ligger selvstændigt

Alle boligerne fremstår med gulve i laminatparket samt klinker i badeværelse. Vi har installeret gulvvarme i hele huset, og der er skabe i alle værelser, der som køkken- og badeværelsesinventaret er af vanlig god kvalitet fra HTH. Boligerne er generelt meget lyse og indretningsvenlige.
Til alle boliger hører herudover separat redskabsrum på ca. 5-6 m2, ligesom alle boliger har egen dejlig have samt privat indkørsel med carport.

OBS – den på tegningerne viste halvmur mellem stue og køkken er kun opført i en enkelt bolig.

 

Lidt om Ejby

Ejby er en hyggelig mindre by tæt ved Køge med fine indkøbsmuligheder, skole, børnehave og sportsklubber. Men med hurtig adgang til motorvejen, er Storkøbenhavn samtidig lige rundt om hjørnet.