Pilevangen, Solbjerg

20140730-0s8a3560-740x493

 
I det attraktive Solbjerg syd for Århus udlejer vi 38 helt nybyggede rækkehuse, alle 4-værelses i 2 plan på ca. 116 m2.
I stueetagen er der direkte adgang til en stor entre, samt et bryggers med plads til vaskemaskine og kondenstørretumbler. Der er også toilet i bryggerset, så man har toilet på begge etager i boligen.
Der er endvidere stort, lækkert HTH køkken med rigtig mange skabe og skuffer i direkte forbindelse med en stor, lys stue. Der er direkte adgang til egen have/terrasse fra stuen. I køkkenet er der gjort klar til at lejer kan medbringe et stort køleskab på 1,85 m i højden og opvaskemaskine. Alle installationer er gjort klar, så det er lige til at installere.
På 1. sal er der 3 store værelser, og der er HTH skabe i alle værelserne. Endvidere er det på 1. sal at det store rigtig rummelige badeværelse også ligger. Der er også mange skabe i badeværelset.
Rækkehusene ligger i et nybygget kvarter i Solbjerg, hvor du finde både lejeboliger, parcelhuse og grønne områder.

 

Lidt om Solbjerg

Solbjerg er en beliggende by ca. 15 kilometer syd for Aarhus Centrum.
Solbjerg har igennem de sidste år været igennem en kraftig udvikling, der har gjort at Solbjerg har ca 5.000 indbyggere, og over de næste åringer vil det nok stige til omkring 6.000 når et nyt område øst for Solbjerg er fuldt udbygget.

Solbjerg har et aktivt og mangfoldigt foreningsliv og er velforsynet med dagligvarebutikker, dagpleje, børnehave, Skole og SFO er der selvfølgelig også, og med Solbjergs mange stier, er det muligt for ungerne at komme sikkert rundt.

Solbjerg er i dag nok mest kendt for Solbjergsø, som er 371 hektar stor og ligger 50 meter over havets overflade. Søen er også rammen for Søsporten, med en driftige Optimistjolle afdeling.
Der er desuden plantet ca. 90 ha skov nord for Solbjerg, hvor der er indrettet en dejlig indhegnet hundeskov. Planerne er at der skal rejses mere end 300 ha med årerne. Astrup Mose er desuden også et dejligt rekreativt område, som administreres af Solbjerg Jagtforening.