Sådan opsiger du en bolig hos Familiebolig:

Opsigelse:

Du har altid 3 måneders opsigelse. Du skal være opmærksom på, at boligen kun kan opsiges til den 1. i en måned, og at opsigelsen skal være fremme hos os senest den sidste hverdag i måneden.

Du må gerne opsige din bolig pr. post til kontoret

Familiebolig

Bredgade 87

5560 Aarup

eller pr. mail: info@familiebolig.dk

Ønsker du boligen genudlejet før tid, skal du gøre opmærksom på dette i din opsigelse. Vi vil så forsøge, at leje lejemålet ud før tid, men er dette ikke muligt, hæfter du for lejemålet i hele opsigelsesperioden.

Fremvisning af boligen:

Da det stadig er dig der bor i lejemålet, vil du blive kontaktet af kommende lejere for en fremvisning af boligen. Kommende lejere vil få dit telefonnummer, så de kan kontakte dig, og lave en aftale med dig direkte.

Flyttesyn/nøgler:

14 dage før opsigelsesperiodens ophør, skal vi sammen holde flyttesyn. Tidspunktet fremgår af din opsigelses bekræftelse. Ved flyttesynet gennemgår vi lejemålet, og skriver ned hvilke arbejder der skal laves i lejemålet for din regning. Du skal aflevere nøglerne til flyttesynet, og har derefter ikke adgang til lejemålet.

Istandsættelse af boligen:

Når du afleverer boligen skal du aflevere den i samme stand som du overtog boligen. Hvis du selv ønsker at stå for istandsættelsen, skal du være færdig med istandsættelsen, når vi mødes og afholder flyttesyn. Du skal aflevere nøglerne til flyttesynet, og har derefter ikke adgang til lejemålet.

Hvis du selv ønsker at istandsætte boligen, skal istandsættelsen være udført håndværksmæssigt korrekt. Du skal også være opmærksom på, at følgende maling skal benyttes til istandsættelsen:

Alle rum undtagen badeværelse males med PP Mestermaling glans 10, farvekode S/0500-N, dette gælder også lofterne. Badeværelse males med PP Mestermaling glans 25, farvekode S/0500-N. Alle træpaneler males med acryl emalje Ral 9010 glans 35.

Du skal til flyttesynet kunne dokumentere, at ovennævnte maling er benyttet, enten i form af kvitteringer eller de tomme malerspande. Det vil blive verificeret til flyttesynet, at det er ovennævnte maling der er malet med i lejemålet.

Du skal også aflevere lejemålet rengjort. Du skal være opmærksom på, at du også skal rengøre rundt om og bag ved komfuret, emhætten, toiletterne, samt afkalke alle vandhaner, brusekabine mv.

 

Flytteopgørelse:

Denne sender vi til dig pr. mail ca. 6-8 uger efter opsigelsesperiodens ophør. Bemærk de 6-8 uger ikke beregnes fra den dato, du fraflyttede lejemålet, men fra den dato hvor du ikke hæfter for lejemålet mere.